Spring til indhold

Automatisk fakturering: fra færdig opgave til betalt faktura

Automatisering5 min. læsetid

Fakturaen kan være klar, når opgaven er færdig, og rykkeren kan sendes uden, at I skal huske det. Her er, hvordan det hænger sammen, og hvad loven siger.

Opgaven hos kunden blev færdig i tirsdags. Fakturaen er ikke skrevet endnu, for oplysningerne ligger i en mail, et regneark og en kalender. Tre uger senere ringer I for at høre, om kunden har betalt.

Automatisk fakturering betyder ikke, at ingen kigger på fakturaen. Det betyder, at den er klar, når opgaven er færdig, og at rykkeren sendes uden, at I skal huske det. Guiden bygger videre på Automatisering for små virksomheder.

Sådan hænger forløbet sammen

  1. En booking eller et tilbud bliver accepteret.
  2. Opgaven bliver markeret som færdig.
  3. Systemet laver et udkast til fakturaen med kunde, ydelser og pris.
  4. En person gennemgår udkastet og sender det.
  5. Kunden betaler, og betalingen matches med fakturaen.
  6. Mangler betalingen, sendes en rykker efter jeres regler.
  7. Alt bogføres i regnskabsprogrammet.

Alle trin behøver ikke at være automatiske fra dag ét. Start med at få udkastet lavet af sig selv.

Faktura ud fra bookinger, tilbud og abonnementer

  • Fra en booking: Når en ydelse er leveret, oprettes en faktura med dato, ydelse og pris. Det giver mest mening til kunder, der ikke betaler ved booking, fx virksomheder.
  • Fra et tilbud: Accepterer kunden, oprettes udkastet med de aftalte linjer, så I ikke skal taste tilbuddet ind igen. Tilføj merarbejde, før fakturaen sendes.
  • Tilbagevendende: Abonnementer og serviceaftaler giver den samme faktura hver måned eller hvert kvartal. Aftal med kunden, hvad der sker ved ændring og opsigelse.

Lad fakturaen være et udkast, som en person godkender, indtil I stoler fuldt på forløbet. Det gælder især rabatter, merarbejde og kunder med særlige aftaler.

Automatiske rykkere: det siger loven

Betaler kunden ikke til tiden, kan en rykker sendes automatisk. Renteloven sætter rammerne:

  • Fakturaen skal have en tydelig forfaldsdag. Er den fastsat på forhånd, kan I kræve rente fra den dag (§ 3).
  • Rykkergebyr kan kun kræves for en rykker, der er sendt med rimelig grund. Gebyret har et loft pr. rykker, og I må højst tage gebyr for tre rykkere for samme ydelse, med mindst 10 dages mellemrum (§ 9 b). Slå loftet op i loven, når I sætter reglen op.
  • Mellem virksomheder kan I desuden kræve et fast kompensationsbeløb for forsinket betaling (§ 9 a). En aftalt betalingsfrist kan højst være 30 dage, medmindre I udtrykkeligt har godkendt en længere (§ 3 a).

Sæt rykkerne op som en kort trappe: en venlig påmindelse uden gebyr kort efter forfald, derefter en rykker, og til sidst en, hvor I skriver, hvad der sker, hvis der ikke betales. Tjek selv, før den tredje rykker sendes, og før I overvejer inkasso. Kunden kan have betalt, eller der kan være uenighed om fakturaen.

E-faktura til offentlige kunder

Fakturerer I en kommune, en region eller en statslig institution, skal I bruge e-faktura. NemHandel skriver, at e-fakturering altid skal bruges til offentlige kunder. En pdf på mail er ikke en e-faktura. Formaterne hedder OIOUBL og Peppol BIS, og det er regnskabsprogrammet, der laver og sender dem.

  • Mellem private virksomheder er e-faktura frivillig. Bogføringssystemer skal kunne sende og modtage dem, men I er ikke tvunget til at bruge det.
  • Spørg den offentlige kunde, hvilket nummer fakturaen skal sendes til, fx CVR-nummer, P-nummer eller GLN.
  • Formaterne er under udvikling. Erhvervsstyrelsen har varslet en overgang fra OIOUBL til en Peppol-baseret standard over flere år. Lad systemet håndtere formatet, og tjek, at leverandøren følger med.

Forbind det til regnskabsprogrammet

Fakturaen ender i regnskabsprogrammet. Dinero, Billy og e-conomic er eksempler på sådanne programmer, og vi anbefaler ingen af dem. Om et udkast kan komme direkte fra jeres booking- eller tilbudssystem, afhænger af, om der findes en forbindelse (integration), eller om der skal et mellemled ind imellem. Det kan et værktøj som Zapier, Make eller n8n i nogle tilfælde, se Zapier, Make og n8n: hvad kan de for en lille virksomhed?. Spørg:

  • Kan programmet modtage fakturaer eller udkast udefra, og hvordan?
  • Kan det sende rykkere og e-fakturaer?
  • Er det registreret hos Erhvervsstyrelsen som digitalt bogføringssystem?
  • Får vi en databehandleraftale? Fakturaer og kundeoplysninger er personoplysninger, også når de flyttes automatisk. Se Sikkerhed og GDPR.

Bogføringsloven: det skal I vide

Bogføringsloven kræver, at mange virksomheder registrerer transaktioner og gemmer bilag i et digitalt bogføringssystem. Det er indført i etaper. Virksomheder med pligt til at aflægge årsrapport er omfattet fra det første regnskabsår, der starter fra og med 1. juli 2024, hvis de bruger et registreret standardsystem, og fra og med 1. januar 2025, hvis de bruger et andet. Personligt ejede virksomheder og foreninger m.fl. er omfattet fra 2026, hvis omsætningen ligger over en grænse i loven to år i træk. Præcis hvornår afhænger af regnskabsåret.

  • Transaktioner skal registreres nøjagtigt og snarest muligt (§ 7).
  • Regnskabsmaterialet skal opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, det vedrører (§ 12).
  • Systemet skal være registreret hos Erhvervsstyrelsen eller opfylde lovens krav (§ 16). Spørg leverandøren, om det er registreret.
  • Digitale bogføringssystemer skal støtte automatisering, bl.a. automatisk afsendelse og modtagelse af e-fakturaer (§ 15).

Er I i tvivl om, om reglerne gælder jer, så spørg revisoren, eller brug værktøjet “Digital bogføring: er du omfattet?” på Virksomhedsguiden.dk.

Kom i gang

  1. Skriv forløbet ned fra færdig opgave til betalt faktura.
  2. Tjek, om regnskabsprogrammet kan oprette fakturaudkast fra jeres booking eller tilbud.
  3. Start med automatiske udkast, ikke automatisk afsendelse.
  4. Skriv rykkerreglen op efter renteloven, og læg dem ind.
  5. Test med et par rigtige fakturaer, og følg dem, til de er betalt.

Findes forbindelsen ikke, eller skal flere systemer tale sammen, kan vi hjælpe med automatisering.

Var artiklen nyttig?

Vil I have hjælp?

Fortæl os, hvad I står med, så siger vi ærligt, hvad der er brug for. Vi hjælper små virksomheder i hele Danmark, og vi mødes online eller i København.