Spring til indhold

Phishing og tofaktorlogin: sådan beskytter I virksomhedens konti

IT5 min. læsetid

Falske pakke-sms'er, e-Boks-mails og chefmails, der beder om en betaling. Sådan genkender I dem, og sådan gør tofaktorlogin det sværere at overtage jeres konti.

Bogholderen får en mail fra “direktøren”: “Jeg sidder i møde og kan ikke ringe. Betal vedhæftede faktura i dag, og skriv, når det er gjort.” Navnet er det rigtige, og tonen passer. Men mailadressen har ét bogstav for meget.

Det er phishing: forsøg på at få jer til at give login, koder eller penge fra jer ved at udgive sig for at være en, I stoler på. Det rammer også små virksomheder. Her er, hvordan I kender det, hvad I gør, hvis nogen klikker, og hvordan tofaktorlogin og en password manager gør skaden mindre. Teknisk opsætning af mail finder I i Domæne, mail og Microsoft 365.

Sådan genkender I falske mails og sms'er

Sikkerdigital.dk nævner disse tegn. Ét er nok til at stoppe op:

  • Beskeden beder om kortoplysninger, MitID eller login. Hverken virksomheder eller myndigheder beder om det på mail eller sms.
  • Den skaber hast eller trusler, fx at en konto lukkes i morgen.
  • Afsenderadressen passer ikke til navnet, eller linket er næsten rigtigt, men stavet lidt forkert.
  • I har ingen relation til afsenderen, fx en bank, I ikke bruger.
  • Sproget er mærkeligt. Men gode forsøg er velskrevne og tilpasset jer.

Digitaliseringsstyrelsen skriver, at officielle henvendelser fra myndighederne kommer via Digital Post, og at hverken myndigheder eller banker beder om login og koder pr. mail, sms eller telefon.

Tre danske eksempler

  • Pakke-sms: En besked om en pakke, der ikke kan leveres, og en lille restporto, der skal betales via et link. Pakkefirmaer som GLS og PostNord bliver brugt som falske afsendere. GLS skriver selv, at de ikke opkræver betalingsoplysninger andre steder end på deres egen betalingsside og i appen.
  • e-Boks, MitID og bank: En mail eller sms om, at jeres konto er spærret, eller at noget skal “bekræftes” via et link.
  • Chef- og fakturasvindel: En mail, der ligner chefens, om at betale en regning med det samme, eller en leverandør, der meddeler et nyt kontonummer. Sikkerdigital.dk omtaler det som CEO-fraud (direktørsvindel) og fakturabedrageri.
Din pakke kunne ikke leveres. Betal en lille restporto, så får du den i morgen: [link]
Eksempel på en falsk sms (opfundet)

Før I klikker, gør I sådan:

  1. Stop et øjeblik. Hast er svindlernes vigtigste værktøj.
  2. Klik ikke på linket. Gå selv til afsenderens side eller app.
  3. Tjek afsenderadresse og linkets adresse.
  4. Ring til et nummer, I selv kender, og ikke det i beskeden. Numre og navne kan forfalskes.
  5. Godkend kun i MitID noget, I selv har startet.
  6. Bekræft altid ændrede kontonumre og lønkonti på en anden måde, fx telefonisk, med tidligere kontaktoplysninger.

Hvis nogen har klikket

Sikkerdigital.dk skriver, at der ikke nødvendigvis er sket noget, hvis man kun har klikket på et link. Har nogen derimod gjort mere, så gør dette:

  • Indtastet en adgangskode: Skift den med det samme, og skift den alle steder, hvor den bruges. Lav ikke en variation af den gamle. Bed administratoren logge kontoen ud overalt og tjekke for nye regler, der videresender mails.
  • Delt MitID, godkendt noget eller hentet en fil: Ring til Cyberhotline for digital sikkerhed på 33 37 00 37. Åbningstiden står på sikkerdigital.dk.
  • Indtastet kortoplysninger: Spær kortet, og kontakt banken.
  • Sendt penge: Kontakt banken hurtigst muligt, og anmeld det til politiet.
  • Fortæl det til ledelsen og kollegerne med det samme. Mails kan være sendt videre fra jeres konto.

Kan personoplysninger være kommet til uvedkommende, kan I have pligt til at anmelde et brud på persondatasikkerheden til Datatilsynet, normalt senest 72 timer efter, at I opdagede det. Se Sikkerhed og GDPR, og spørg Datatilsynet eller en jurist.

Slå tofaktorlogin til

Tofaktorlogin betyder, at man ud over adgangskoden skal bruge noget andet, fx en godkendelse i en app. Stjæler nogen adgangskoden, er det langt sværere for dem at komme ind. Sikkerdigital.dk anbefaler det alle steder, hvor det er muligt, og altid ved fjernadgang. Brug helst en app eller en sikkerhedsnøgle frem for sms-koder, hvis det kan lade sig gøre. Her er, hvor I starter:

  • Mail og Microsoft 365: Microsofts sikkerhedsstandarder (security defaults) kræver, at alle brugere registrerer tofaktorlogin med appen Microsoft Authenticator, og at administratorer bruger det hver gang. De er slået til som standard for nye organisationer, men tjek, at de er slået til hos jer.
  • Google Workspace: En administrator kan gøre 2-trinsbekræftelse valgfri eller påkrævet. Google anbefaler at kræve den for administratorer og for dem, der håndterer følsomme data, og anbefaler sikkerhedsnøgler som det stærkeste. Google fraråder sms-koder.
  • Bank: Her er login via MitID. Del aldrig koder, godkend kun det, I selv har startet, og aftal en fast rutine for betalinger.
  • Sociale medier: Slå to-trins-login til i hver kontos sikkerhedsindstillinger. Indstillingerne ændrer sig, så brug platformens egen vejledning.
  • Andre konti: Domæneudbyder, hosting, regnskabs- og bookingsystem og Google-virksomhedsprofilen. Det er konti, der kan flytte penge, domæne eller kundedata.

Adgangskoder og password manager

Gode regler for login. Sikkerdigital.dk anbefaler de to første punkter:

  • Mindst 15 tegn, og aldrig den samme adgangskode flere steder.
  • En password manager, som husker de lange adgangskoder for jer. Beskyt den med en meget stærk hovedadgangskode og tofaktorlogin eller passkeys.
  • Hver medarbejder sin egen konto, og en separat administratorkonto, der kun bruges til administration.

Aftal få faste regler

  • Nye eller ændrede kontonumre bekræftes altid telefonisk med et nummer, I allerede har.
  • Aftal en procedure for større betalinger, fx at to personer skal godkende.
  • Gør det trygt at sige “jeg har klikket”. Jo før I ved det, jo mindre skade.
  • Gem nummeret til Cyberhotline, og skriv ned, hvem der gør hvad.

Vil I have hjælp til at sætte tofaktorlogin og kontoer rigtigt op, kan vi hjælpe med IT-rådgivning. Ord som phishing og tofaktorlogin forklarer vi i IT-ordbogen.

Var artiklen nyttig?

Vil I have hjælp?

Fortæl os, hvad I står med, så siger vi ærligt, hvad der er brug for. Vi hjælper små virksomheder i hele Danmark, og vi mødes online eller i København.